Afrunding

Så er vi ved at nå til vejs ende med vores webblog. Den skal afleveres i morgen, så den sidste dag er blevet brugt på at få den rettet igennem for små skønhedsfejl.

Vi er selv ret godt tilfredse med resultatet, og har alle en god følelse af, at det er et rigtig godt stykke arbejde, vi har fået lavet.

Vores gruppearbejde har fungeret rigtig godt, og vi har virkelig været effektive, når vi har mødtes. Alle har bidraget med hver deres del, og der har generelt bare været en rigtig god stemning i gruppen.

    Fra venstre: Josefine, Christina, Emilie, Maja, Marta og Sirianna 

Vi har fået nogle rigtig gode interviews, og vi synes, at vi har været gode til at reflektere over vores valg af metode hele vejen igennem processen. Det har været en meget lærerig periode, og vi har fået arbejdet med en del relevante teorier.

Dagen i dag er også blevet brugt på at forberede nogle spørgsmål til en politiker fra Frederikshavn Kommune, som vi skal ud og interviewe. Dette interview er noget, vi skal bruge, som en del af vores eksamen på tirsdag, så det er vi rigtig spændte på.

Vi har også lavet en overordnet plan for, hvad vi vil snakke om til eksamen, og hvem der skal sige hvad.

Lovgivning

I Danmark har vi en lovgivning som er skabt for at sikre, at befolkningens sundhed fremmes samt at behandle og forebygge sygdom, lidelse og funktionsnedsættelse. Denne lov hedder ”Sundhedsloven”, og er en rettesnor for alle der arbejder inden for sundhedsvæsenet. Den skal sikre, at alle i sundhedsvæsenet udviser respekt for hvert enkelt menneske, samt at det bevarer dets selvbestemmelse og integritet.  Derudover skal loven være med til at sikre, at alle patienter har en let adgang til sundhedsvæsenet, at de modtager en behandling som er af høj kvalitet, samt at der er en sammenhæng mellem ydelserne. Hvis man skal kigge på sundhedsloven set ud fra vores opgave, så står der i §3, at det er Regioner og kommunerne, der har ansvaret for at der sker en befolkningsrettet indsats med henblik på forebyggelse, sundhedsfremme og behandling. (18)

Det er blandt andet dette, vi godt kunne tænke os at arbejde videre på, da vi ikke mener, at der er nok tilbud til borgere med kroniske sygdomme efter deres rehabiliteringsforløb i kommunerne. KOL er en kronisk sygdom, dvs. en sygdom der aldrig går væk. Derfor skal der også altid være træning og rådgivningsmuligheder for disse borgere. Hvis man tager udgangspunkt i Frederikshavn kommunes sundhedspolitik, så skriver de, at de har fokus på, at det ikke er alle borgere med en kronisk lidelse, der har ressourcer til at fremme deres egen sundhedstilstand. Ved hjælp af den nye politik vil man sætte fokus på at modvirke disse uligheder i sundheden. Det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dem med, så vi vil forsøge at skabe en idé, som vi synes er yderst relevant for borgere med kroniske sygdomme. (19, p. 5)

Innovativ brainstorm

Metode til analyse

Vi har transskriberet vores interviews, hvor vi i vores analyse af vores interviewes, har brugt Steiner Kvales analysemetode, som består af seks analysetrin. Her fokuserer vi på 4. trin, hvor vi fortolker det transskriberede interview, hvor vi skelner mellem væsentligt og uvæsentligt i forhold til vores problemstilling og sammenkobler herefter relevant teori.

Hvis vi tager udgangspunkt i interviewet med borgeren med KOL, har Kvale fokus på, at interviewet skal bestå af den interviewedes egne oplevelser, hvilken mening og betydning de har for personen, og hvordan netop dennes forståelse er for egen sygdom. Ud fra vores spørgsmål fortæller den interviewede narrative fortællinger, hvor hun for eksempel fortæller om en ferie, hvor hun havde besvær med at gå på de mange trapper, og hun skulle tages hensyn til på trods af hendes stædighed for, at hun ikke ønsker dette. Her får vi en masse nyttige informationer, om hvordan hun takler forskellige situationer, og hvilke erfaringer hun har fået efter sådan en oplevelse, uden at det var et direkte spørgsmål. (4, p. 187-188)   

Etik

I forbindelse med interview af fagpersoner og private er det vigtigt, at der er blevet informeret om projektet, dets formål og videregivelsen af personlige informationer. Hvis de har spørgsmål ang. Projektet eller andet, så er det dem muligt at få stillet dem og få svar på deres spørgsmål. Der bliver givet viden til personen om, at det er dem muligt at sige nej til at svare på spørgsmål, der overskrider deres grænser. Derudover skal der skrives under på en samtykkeerklæring både af intervieweren, men også personen der bliver interviewet, der giver tilladelse til at bruge interviewet til et projekt. Det er til enhver tid muligt for personen at trække sit samtykke tilbage, og skriftlig arbejde eller transskriptioner bliver efter projektets afslutning destrueret.  

Vi er som udgangspunkt underlagt tavshedspligt som gør, at vi ikke må videregive personlige informationer, som kan føre til en genkendelse af vedkommendes identitet.

Intervieweren skal tænke på det etiske i tilgangen og sine spørgsmål, som bliver stillet til personen, så det ikke bliver opfattet negativt eller krænkende over for vedkommende. Man skal opveje det etiske i at offentliggøre interviewet af respekt for den interviewede og deres privatliv og arbejdsliv. Man skal hele tiden tænke på, at personen har rettigheder, så man som interviewer ikke tager tilladelser som en selvfølge, men rent faktisk udspørger personen, om det er okay, at man gør følgende, inden handlingen udføres. (8, p. 127-136)

Udfordringer i processen

Under arbejdet med vores projekt, var der nogle ting, som ikke lykkes for os. Vi har prøvet at kontakte en sygeplejerske fra sundhedscenter i Hjørring, som skulle være specialiseret i KOL, men vi kunne ikke få fat i hende trods utallige forsøg. Derfor har vi valgt at ringe til Sundhedscenter i Sæby, og interviewe sygeplejersker der i stedet. En anden ting der mislykkedes under vores proces med projektet, var interviewet med en anden KOL patient fra Frederikshavn. Årsagen til at dette ikke lykkedes, var hendes manglende overskud og ressourcer, og dette gjorde, at vi besluttede at undlade at interviewe hende, da vi ikke ville presse hende til noget, hun ikke havde overskud til.  

Processen

Vi har på det seneste, befundet os i fase 3, hvor vi har analyseret data fra vores interviews og prøvet at finde et sammenhængende mønster. Det var dog lidt svært for os at finde et mønster fra de forskellige KOL borgere og fagfolk. Nogle af de mønstre der dog gik igen var, at henvisninger til rehabiliterende forløb fra egen praktiserende læge var mangelfuld, og de fleste var blevet henvist fra lungeambulatoriet. Derudover så var der mangel på tilbud for folk med KOL efter det rehabiliterende forløb med sygeplejerske og fysioterapeut. De gik simpelthen i stå efter dette forløb.

Vi er nu færdige med at analysere vores data, og udpege vores mønstre, så vi bevæger os over i fase 4, hvor vi har tænkt på, at vi vil henvende os til KOL borgerne i den problemstilling, de står i efter det rehabiliterende forløb. Vi vil prøve at komme med nogle idéer til, hvordan man kan gribe fat i borgerne efter forløbet for, at de bliver ved med at træne, forbedre hverdagslivet og forebygge sygehus besøg. Vi vil bl.a. kigge på at lave et træningsprogram i tv’et, så folk med mangel på energi og ressourcer kan træne hjemmefra foran fjernsynet. Derudover vil vi undersøge muligheder for fortsat rehabiliteringsforløb efter de obligatoriske 12 uger til de borgere, der har ressourcer og energien til det.