torsdag den 27. marts 2014

Etik

I forbindelse med interview af fagpersoner og private er det vigtigt, at der er blevet informeret om projektet, dets formål og videregivelsen af personlige informationer. Hvis de har spørgsmål ang. Projektet eller andet, så er det dem muligt at få stillet dem og få svar på deres spørgsmål. Der bliver givet viden til personen om, at det er dem muligt at sige nej til at svare på spørgsmål, der overskrider deres grænser. Derudover skal der skrives under på en samtykkeerklæring både af intervieweren, men også personen der bliver interviewet, der giver tilladelse til at bruge interviewet til et projekt. Det er til enhver tid muligt for personen at trække sit samtykke tilbage, og skriftlig arbejde eller transskriptioner bliver efter projektets afslutning destrueret.  

Vi er som udgangspunkt underlagt tavshedspligt som gør, at vi ikke må videregive personlige informationer, som kan føre til en genkendelse af vedkommendes identitet.

Intervieweren skal tænke på det etiske i tilgangen og sine spørgsmål, som bliver stillet til personen, så det ikke bliver opfattet negativt eller krænkende over for vedkommende. Man skal opveje det etiske i at offentliggøre interviewet af respekt for den interviewede og deres privatliv og arbejdsliv. Man skal hele tiden tænke på, at personen har rettigheder, så man som interviewer ikke tager tilladelser som en selvfølge, men rent faktisk udspørger personen, om det er okay, at man gør følgende, inden handlingen udføres. (8, p. 127-136)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar