torsdag den 27. marts 2014

Processen

Vi har på det seneste, befundet os i fase 3, hvor vi har analyseret data fra vores interviews og prøvet at finde et sammenhængende mønster. Det var dog lidt svært for os at finde et mønster fra de forskellige KOL borgere og fagfolk. Nogle af de mønstre der dog gik igen var, at henvisninger til rehabiliterende forløb fra egen praktiserende læge var mangelfuld, og de fleste var blevet henvist fra lungeambulatoriet. Derudover så var der mangel på tilbud for folk med KOL efter det rehabiliterende forløb med sygeplejerske og fysioterapeut. De gik simpelthen i stå efter dette forløb.


Vi er nu færdige med at analysere vores data, og udpege vores mønstre, så vi bevæger os over i fase 4, hvor vi har tænkt på, at vi vil henvende os til KOL borgerne i den problemstilling, de står i efter det rehabiliterende forløb. Vi vil prøve at komme med nogle idéer til, hvordan man kan gribe fat i borgerne efter forløbet for, at de bliver ved med at træne, forbedre hverdagslivet og forebygge sygehus besøg. Vi vil bl.a. kigge på at lave et træningsprogram i tv’et, så folk med mangel på energi og ressourcer kan træne hjemmefra foran fjernsynet. Derudover vil vi undersøge muligheder for fortsat rehabiliteringsforløb efter de obligatoriske 12 uger til de borgere, der har ressourcer og energien til det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar