Afrunding

Så er vi ved at nå til vejs ende med vores webblog. Den skal afleveres i morgen, så den sidste dag er blevet brugt på at få den rettet igennem for små skønhedsfejl.

Vi er selv ret godt tilfredse med resultatet, og har alle en god følelse af, at det er et rigtig godt stykke arbejde, vi har fået lavet.

Vores gruppearbejde har fungeret rigtig godt, og vi har virkelig været effektive, når vi har mødtes. Alle har bidraget med hver deres del, og der har generelt bare været en rigtig god stemning i gruppen.

    Fra venstre: Josefine, Christina, Emilie, Maja, Marta og Sirianna 

Vi har fået nogle rigtig gode interviews, og vi synes, at vi har været gode til at reflektere over vores valg af metode hele vejen igennem processen. Det har været en meget lærerig periode, og vi har fået arbejdet med en del relevante teorier.

Dagen i dag er også blevet brugt på at forberede nogle spørgsmål til en politiker fra Frederikshavn Kommune, som vi skal ud og interviewe. Dette interview er noget, vi skal bruge, som en del af vores eksamen på tirsdag, så det er vi rigtig spændte på.

Vi har også lavet en overordnet plan for, hvad vi vil snakke om til eksamen, og hvem der skal sige hvad.

Lovgivning

I Danmark har vi en lovgivning som er skabt for at sikre, at befolkningens sundhed fremmes samt at behandle og forebygge sygdom, lidelse og funktionsnedsættelse. Denne lov hedder ”Sundhedsloven”, og er en rettesnor for alle der arbejder inden for sundhedsvæsenet. Den skal sikre, at alle i sundhedsvæsenet udviser respekt for hvert enkelt menneske, samt at det bevarer dets selvbestemmelse og integritet.  Derudover skal loven være med til at sikre, at alle patienter har en let adgang til sundhedsvæsenet, at de modtager en behandling som er af høj kvalitet, samt at der er en sammenhæng mellem ydelserne. Hvis man skal kigge på sundhedsloven set ud fra vores opgave, så står der i §3, at det er Regioner og kommunerne, der har ansvaret for at der sker en befolkningsrettet indsats med henblik på forebyggelse, sundhedsfremme og behandling. (18)

Det er blandt andet dette, vi godt kunne tænke os at arbejde videre på, da vi ikke mener, at der er nok tilbud til borgere med kroniske sygdomme efter deres rehabiliteringsforløb i kommunerne. KOL er en kronisk sygdom, dvs. en sygdom der aldrig går væk. Derfor skal der også altid være træning og rådgivningsmuligheder for disse borgere. Hvis man tager udgangspunkt i Frederikshavn kommunes sundhedspolitik, så skriver de, at de har fokus på, at det ikke er alle borgere med en kronisk lidelse, der har ressourcer til at fremme deres egen sundhedstilstand. Ved hjælp af den nye politik vil man sætte fokus på at modvirke disse uligheder i sundheden. Det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dem med, så vi vil forsøge at skabe en idé, som vi synes er yderst relevant for borgere med kroniske sygdomme. (19, p. 5)

Innovativ brainstorm

Metode til analyse

Vi har transskriberet vores interviews, hvor vi i vores analyse af vores interviewes, har brugt Steiner Kvales analysemetode, som består af seks analysetrin. Her fokuserer vi på 4. trin, hvor vi fortolker det transskriberede interview, hvor vi skelner mellem væsentligt og uvæsentligt i forhold til vores problemstilling og sammenkobler herefter relevant teori.

Hvis vi tager udgangspunkt i interviewet med borgeren med KOL, har Kvale fokus på, at interviewet skal bestå af den interviewedes egne oplevelser, hvilken mening og betydning de har for personen, og hvordan netop dennes forståelse er for egen sygdom. Ud fra vores spørgsmål fortæller den interviewede narrative fortællinger, hvor hun for eksempel fortæller om en ferie, hvor hun havde besvær med at gå på de mange trapper, og hun skulle tages hensyn til på trods af hendes stædighed for, at hun ikke ønsker dette. Her får vi en masse nyttige informationer, om hvordan hun takler forskellige situationer, og hvilke erfaringer hun har fået efter sådan en oplevelse, uden at det var et direkte spørgsmål. (4, p. 187-188)   

Etik

I forbindelse med interview af fagpersoner og private er det vigtigt, at der er blevet informeret om projektet, dets formål og videregivelsen af personlige informationer. Hvis de har spørgsmål ang. Projektet eller andet, så er det dem muligt at få stillet dem og få svar på deres spørgsmål. Der bliver givet viden til personen om, at det er dem muligt at sige nej til at svare på spørgsmål, der overskrider deres grænser. Derudover skal der skrives under på en samtykkeerklæring både af intervieweren, men også personen der bliver interviewet, der giver tilladelse til at bruge interviewet til et projekt. Det er til enhver tid muligt for personen at trække sit samtykke tilbage, og skriftlig arbejde eller transskriptioner bliver efter projektets afslutning destrueret.  

Vi er som udgangspunkt underlagt tavshedspligt som gør, at vi ikke må videregive personlige informationer, som kan føre til en genkendelse af vedkommendes identitet.

Intervieweren skal tænke på det etiske i tilgangen og sine spørgsmål, som bliver stillet til personen, så det ikke bliver opfattet negativt eller krænkende over for vedkommende. Man skal opveje det etiske i at offentliggøre interviewet af respekt for den interviewede og deres privatliv og arbejdsliv. Man skal hele tiden tænke på, at personen har rettigheder, så man som interviewer ikke tager tilladelser som en selvfølge, men rent faktisk udspørger personen, om det er okay, at man gør følgende, inden handlingen udføres. (8, p. 127-136)

Udfordringer i processen

Under arbejdet med vores projekt, var der nogle ting, som ikke lykkes for os. Vi har prøvet at kontakte en sygeplejerske fra sundhedscenter i Hjørring, som skulle være specialiseret i KOL, men vi kunne ikke få fat i hende trods utallige forsøg. Derfor har vi valgt at ringe til Sundhedscenter i Sæby, og interviewe sygeplejersker der i stedet. En anden ting der mislykkedes under vores proces med projektet, var interviewet med en anden KOL patient fra Frederikshavn. Årsagen til at dette ikke lykkedes, var hendes manglende overskud og ressourcer, og dette gjorde, at vi besluttede at undlade at interviewe hende, da vi ikke ville presse hende til noget, hun ikke havde overskud til.  

Processen

Vi har på det seneste, befundet os i fase 3, hvor vi har analyseret data fra vores interviews og prøvet at finde et sammenhængende mønster. Det var dog lidt svært for os at finde et mønster fra de forskellige KOL borgere og fagfolk. Nogle af de mønstre der dog gik igen var, at henvisninger til rehabiliterende forløb fra egen praktiserende læge var mangelfuld, og de fleste var blevet henvist fra lungeambulatoriet. Derudover så var der mangel på tilbud for folk med KOL efter det rehabiliterende forløb med sygeplejerske og fysioterapeut. De gik simpelthen i stå efter dette forløb.

Vi er nu færdige med at analysere vores data, og udpege vores mønstre, så vi bevæger os over i fase 4, hvor vi har tænkt på, at vi vil henvende os til KOL borgerne i den problemstilling, de står i efter det rehabiliterende forløb. Vi vil prøve at komme med nogle idéer til, hvordan man kan gribe fat i borgerne efter forløbet for, at de bliver ved med at træne, forbedre hverdagslivet og forebygge sygehus besøg. Vi vil bl.a. kigge på at lave et træningsprogram i tv’et, så folk med mangel på energi og ressourcer kan træne hjemmefra foran fjernsynet. Derudover vil vi undersøge muligheder for fortsat rehabiliteringsforløb efter de obligatoriske 12 uger til de borgere, der har ressourcer og energien til det.

Mestring

Mestring kan defineres som en persons måde at håndtere f.eks. en given sygdoms situation på.

Teoretikerne Patricia Benner og Judith Wrubel siger i deres bog Omsorgens betydning i sygepleje, at stress og mestring hører sammen. Stress er et resultat af, at man ikke mestrer et problem godt nok.

Lazarus’ begreb om at gøre noget ses som en form for mestring, men det faktum at man ikke gør noget kan også være mestring. Andre former for mestring kan være, at man søger relevant information om sin givne sygdoms situation, hvorpå man vil forsøge at ændre den måde, man forholder sig til situationen på. Når det er sagt, så går det ikke ud på at ændre situationen, men forsøge at få det bedre eller anderledes vha. information og ens følelser omkring den. 

Et eksempel ses ved en KOL borger, der får angstanfald ved besværet vejrtrækning, og derved kommer i en stressende situation. Her kan personen søge information ved læge, fysioterapeut eller sygeplejerske om vejrtrækningsteknikker, der får en til at slappe mere af og få en mere afslappet vejrtrækning. På den måde kan personen måske stadig få angst, når de kommer i disse situationer, men lærer at tackle angsten ved at lave øvelserne og få en bedre hverdag.

Her er et par eksempler på vejrtrækningsøvelser:

‘Fløjte-mund’ øvelsen:

Dette er en øvelse, du kan bruge hver gang, du får åndenød. Øvelsen giver modstand til den luft, du udånder, hvorved den forøger trykket i dine luftveje og holder dem åbne, så du bedre kan få vejret. Her er trin for trin, hvordan du udfører øvelsen;

• Træk vejret langsomt ind gennem næsen, hvilket opvarmer og renser luften.
• Spids din mund, som om du vil fløjte.
• Ånd jævnt ud gennem din spidsede mund.

Træk vejret med maven:

Dette er en afslapningsøvelse, som du med fordel kan lave efter behov. Afslapning giver dig velvære og energi.

• Læg den ene hånd på brystet. Denne hånd skal forblive i ro, når du trækker vejret.
• Læg den anden hånd på maven. Denne hånd skal bevæge sig, når du trækker vejret.
• Tag en dyb indånding og føl, hvordan din mave pustes op.
• Pust ud gennem munden med ‘fløjte-mund’.
• Føl hvordan din mave vender tilbage til sin normale størrelse

Kontrolleret hoste:

Ved at hoste kontrolleret kan du få slim op, uden at blive forpustet eller skade dine luftveje:

• Tag en langsom, dyb indånding gennem næsen.
• Hold vejret i nogle sekunder.
• Åbn munden lidt og host 2-3 korte skarpe host.
• Slap af og gentag. (1, p. 86-87. 17)

Hverdagsliv

I følge teoretikeren Birte Bech-Jørgensen kan begrebet hverdagslivet ikke defineres, og er mere kompleks, end man umiddelbart tror. Hverdagslivet består af, vaner og rutiner som er med til at strukturere hverdagen, gøre den overskuelig og sikker. Selvom hverdagslivet er struktureret af vaner og rutiner, er der ingen dage, der er ens. Vi er som personer selv med til at forme hverdagen, men vi kan også tilpasse os de forudsigelige ændringer, som det foranderlige hverdagsliv byder på. Hvis man kigger tilbage, hvordan hverdagslivet igennem tiderne har ændret sig, ser man også, hvordan vi som mennesker har lært at tilpasse os, og blive en del af det moderne samfund. Hverdagslivet påvirkes af samfundet, arbejslivet, familieliv, politik og religion, der er med til at forme vores vaner og rutiner for at kunne overskue og strukturere vores liv.

Birte Bech-Jørgensen mener, at man kan analysere hverdagslivet, ved at kigge på de betingelser det enkelte individ har og håndteringen af dem. Mennesket ser sig selv som individuelle individer, hvis livsfølelse afspejles af de valg, han eller hun træffer.

 
Det menes også, at folk kun kan forståes gennem deres relationer til andre, hvordan de oplever deres mellemmenneskelige relationer, og hvordan de håndterer samfundets begrænsninger. Hverdagen har sine selvfølgeligheder, selvom der kan forekomme urolige ændringer, som påvirker hverdagslivet og fremtiden.

Det kan bringe usikkerhed i hverdagslivet til en KOL patient, når der skabes begrænsninger, der gør, at deres sikre hverdag med vaner og rutiner ikke længere er tilstrækkelige. Det er disse vaner og rutiner, der tidligere har hjulpet patienten med at kunne mestre hverdagslivet betingelser.
En patient med KOL kan have behov for hjælp til fx at klare opgaver i hjemmet, der tidligere har været muligt for dem. De må være kreative og mobilisere deres ressourcer, for at klare sig igennem den ændrende livsbane.

Det kan være arbejdslivet, der ikke kan klares som før, da patienten ikke længere kan holde til en lang arbejdsdag, eller det kan være det sociale, hvor patienten ikke længere er i stand til at varetage eventuelle fritidsaktiviteter eller andre sociale gøremål.
Det er fra person til person forskelligt, hvilke nye problemstillinger deres hverdag indebærer, men fælles for deres fremtid er, at den formes efter hvordan de tilpasser sig de nye betingelser. (3, p. 11-16)

Temporalitet

Hvert menneske er påvirket af fortid, nutid og tanker om fremtiden, hvilket kaldes temporalitet. Dette begreb definerer Patricia Benner og Judith Wrubel som et udtryk for, at man i nutiden træffer valg i kraft af ens erfaringer fra fortiden og forventningerne til fremtiden. Tiden skaber en fortælling. En alvorlig sygdom kan få personen til at tage sin fortid og fremtid op til overvejelse, hvorved fortiden fortolkes i lys af sygdommen. Når man bliver ramt af en sygdom, opstår der et brud på ens temporalitet. Man mister pludselig de normale funktioner, som er dannet i ens fortid, og samtidig vil det vise sig, at sygdommen påvirker fremtiden. På grund af den kroniske sygdom såsom KOL, begynder man at se anderledes på fortiden. Da man f.eks. fortryder, at man har været ryger. Personens nutid er eksempelvis ændret i den forstand, at dens dagligdag bliver præget af symptomer fra KOL, som begrænser personen i forhold til tidligere. For at håndtere den nye situation er personen nødt til at reflektere, tolke og tilegne sig nye færdigheder. Temporalitet opleves ikke i det abstrakte. Den er specifik og dannet af det, der er sket tidligere, samt af det der forventes. (1, p. 88-89) 

Analyse af interview med sygeplejerske

I vores interview med sygeplejerskerne fra sundhedscenteret i Sæby, fik vi et indblik i deres forståelse for KOL borgernes begrænsninger. De var fænomenologiske i deres udtale om KOL borgerne, hvor de tænkte på hele mennesket og deres liv, men når de begyndte at tale om borgernes forløb i sundhedscenteret blev det meget naturvidenskabeligt, og det lød som om, at borgerne var et nummer i rækken. Derudover undrede vi os meget over, hvor firkantet sådan et patientforløb ser ud. For når man har med mennesker at gøre, og kender deres forskelligheder, kan man så udpensle et forløb på den måde? Nogle patienter har måske behov for det ene, mens andre har behov for noget andet. Noget der var rigtig fint var, at de var klar over borgernes manglende ressourcer, og de havde derfor mulighed for at lave nogle samtaler i borgernes eget hjem, men dette sker kun i nogle undtagelser.

Man kan tydeligt se begrebet autenticitet. At det gode liv er det liv, som den enkelte selv har valgt. Sygeplejerskerne gik nemlig meget op i rygestop, fordi de ved, hvad der fysiologisk er bedst for borgerne, og hvad der kan skabe en exacerbation, men de nævnte ikke, om det var borgernes ønske at stoppe med at ryge, eller om det var sygeplejerskernes behov. Svend Andersen som har skrevet bogen ”Som dig selv” fra 1993 siger følgende: ”Menneskets frihed til at træffe valg og udforme sit liv er grundlaget for dets værdighed”. Det er derfor vigtigt, at man tænker på, hvad borgerne ønsker, og ikke kun på hvad man selv ved, der er bedst. (1, p. 64-81. 9)

Analyse af interview med KOL patient

Vores borger lider af KOL på grund af mange års rygning. Hun startede allerede efter konfirmationsalderen, da man på denne tid fik cigaretetuier, lighter og piber i konfirmationsgave. Samtidig så man modellerne i samtlige ugeblade med en cigaret i hånden. Det er formentlig derfor, at der er så mange fra den generation, som har KOL.   

Hun er en selvstændig ældre dame på 80 år, som bor i eget hjem. Hun fik konstateret KOL for 10 år siden, og er siden da stoppet med at ryge. Hun modtager ikke hjemmehjælp, da hun opnår en hvis tilfredshed i selv at gøre det på trods af mange pauser for at undgå dyspnø. Hun tager informationerne fra læger, sygeplejersker og diætister til sig, ved at dyrke motion i Loop to gange om ugen, gå ture med veninderne og prøve de madopskrifter, hun har fået. Dette gør hun, fordi hun ved, hvor vigtigt det er, at hun styrker sin lungefunktion, og samtidig har hun en følelse af velvære når hun kommer hjem fra sine gåture. Hendes lungefunktion er steget fra 45 til 51 procent, som følge af kombinationen af hendes træning og inhalator medicin.

Hun møder mange forhindringer i sin hverdag, hvor hun nævner eksempler som, at hun bruger ekstra kræfter på at gå i bad, vaske hår og tage tøj på. Hun forsøger, så vidt muligt at planlægge tingene for ikke at bruge unyttige kræfter.         

                                             . 

For nogen år siden købte hun en ny cykel, men hun brugte den kun i et årstid. Da hendes KOL blev forværret, fik vejrforholdende endnu større betydning for, at hun ikke længere kunne holde til at cykle, og hun er derfor meget afhængig af sin bil. Efter en episode hvor hun skulle vaske sin skabsfryser, som førte til at hun fik et anfald af svær dyspnø, og derefter fik fysisk ondt i brystet, har lært hende at kontrollere sin vejrtrækning og tænke over sin kropsholdning. 

Hun føler, at der er dårlig kommunikation mellem lungeambulatoriet og egen læge, hvor hendes egen læge har måttet rykke for oplysninger gentagende gange. Hun udtaler også, at hun føler sig mest tryg ved egen læge, som har kendt hende gennem mange år. Hun har fået tilbudt at være med i projektet om telemedicin, som hun i starten sagde ja til, men allerede på turen hjem fra egen læge, besluttede hun sig for, at det ikke passede på hende. Egen læge bekræftede, at det var en god beslutning. 

Hun er god til at lytte til sin krops signaler og at tilpasse dagligdagen efter sin sygdom. Hun mestrer herved sin kroniske sygdom. Hendes egenomsorg er god, som følge af de tiltag hun yder, i form af at træne og tage sin medicin for at sygdommen ikke udvikler sig. (1, p. 86-87. 5, p. 73-74. 2, p. 334-336)

Analyse af interview med fysioterapeut

I vores interview med fysioterapeuten, hvor også borgerne med KOL blev inddraget, snakkede vi meget om, hvad fysioterapeuten samt borgerne mente, ville være med til at forbedre deres hverdag. En af de ting borgerne var ked af var, at deres træningsforløb med fysioterapeuten kun varede 12 uger, og at de derefter stod på egne ben. Dette må siges at være en mekanisk tilgang til borgerne, da der her ikke tages hensyn til den enkelte borgers behov, men der udelukkende handles på baggrund af regler og procedurer. Det er meget få borgere, der får mulighed for at fortsætte på et nyt 12 ugers forløb, og der skal være gode begrundelser, hvis de skal have denne mulighed. En af de begrundelser der kan medføre endnu et 12 uger forløb, kunne være tegn på objektiv sygdom, så som pneumoni. Borgerne har et brændende ønske om, at der efter de 12 uger kunne findes en løsning, som betød at de nemt kunne fortsætte deres træning, og dermed fremme deres sundhed. En anden tilgang til dette, kunne være at tilbyde træning, som passer netop til den enkelte borger, således dennes ressourcer og muligheder tilgodeses, så ingen bliver overladt til sig selv. Ingen skal stå på egne ben efter forløbet. Nogle borgere ønsker, at de i hold skal fortsætte deres træning, da dette giver dem livskvalitet i form af socialisering og samvær med andre mennesker. Andre ønsker ikke at fortsætte på hold, da de ikke synes, at det er overskueligt at skulle i et fitness center og ikke ønsker at være mere sociale, end de er i forvejen. Disse ønsker skal man respektere, og derfor vil en fænomenologisk løsning, hvor man tilgodeser alle borgernes ønsker, være en løsning. Nogle kan træne i hold, og være sociale, mens andre kan træne der hjemme og ligeledes opnå deres behov. 

Selve forløbet i sundhedscentret med fysioterapeuten er meget fokuseret på den enkelte patient, da der her tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ikke mindst graden af KOL. Samtidig ses her det hele menneske i processen, da sundhedscentret ikke kun beskæftiger sig med fysisk træning, men også med samtale og vejledning af borgere med KOL. Dette indbefatter både psykolog samtaler, rygestopkurser, vejledning i kost og ernæring samt andre tilbud til borgerne. Det er ikke kun målet der er i fokus, men det hele menneske der skal komme til målet, og vejen hertil. (1, p. 86-87)

Processen

Vi har i de seneste par dage befundet os i fase 2, hvor vi fortsat har interviewet sygeplejersker fra Sundhedscenteret i Sæby og vi har deltaget i en træningsseance med KOL borgere og en fysioterapeut. Vi er nu færdige med at interviewe, og er så småt begyndt at bevæge os over i fase 3, hvor vi analyserer vores interviews og vores besøg sådan, at vi evt. kan finde frem til et bestemt mønster mellem de forskellige borgere og fagpersonerne, der er indblandet i deres forløb.

Informationsvideo om urologi

Litteratur (12, 13, 14, 15)

Informationsvideo om KOL

Litteratur (10)

Reflektion over interview med fysioterapeut

Før interview:

Vi har valgt at interviewe en fysioterapeut som har med træning af KOL patienter at gøre. Grunden til at vi gerne vil interviewe en fysioterapeut var for at høre mere om, hvordan træningen med KOL patienter foregår, og hvorfor det er så vigtigt. Vi håbede også at få mere at vide omkring det tværfaglige samarbejde imellem fysioterapeuterne i sundhedscentret, sygehuset, egen læge og hjemmesygeplejersken.

Vi startede i fællesskab med at skrive en masse spørgsmål ned, som vi godt kunne tænke os at få svar på. Vi sorterede nogle af spørgsmålene fra, og snakkede om dem alle. Derved fik vi mere struktur over spørgsmålene, og de kom til at være følgende:

Hvordan ser et generelt patientforløb ud?

Hvordan ser træningen ud for en KOL patient?

Hvilke problemstillinger er der i forhold til træning med en KOL patient?

Hvordan samarbejder i med primær- og sekundær sektoren?

Hvordan følger i op på patienter, når de er færdige med det rehabiliterende forløb?

Hvilken effekt har træning for KOL patienters fysiske krop?

Kan i se, at KOL patienterne får noget ud af træningen?

Hvordan kan i se det?

Hvilke tilbud har i til dem bagefter?

Vi har valgt at lave et semistruktureret interview, da der ved denne form for interview vil være forholdsvis åbne rammer, og det åbner op for en samtale baseret to-vejs kommunikation. Vi har valgt, at interviewet skulle foregå i sundhedscentret. På den måde kan vi se rammerne for KOL patienternes træning, og vi håber ligeledes på at kunne være med i træningen, og på den måde få et indblik i træningen, og prøve den på egen krop.

Under interviewet:

Vi ankom til sundhedscentret og fulgtes med fysioterapeuten til træningscentret, hvor der ville komme 4 borgere med KOL og træne sammen med os. Inden interviewet havde vi regnet med et interview med fysioterapeuten om ovenstående spørgsmål, men dette blev ikke helt som forventet. Fysioterapeuten inddragede nemlig borgerne i vores interview, og på den måde var nogle af vores spørgsmål til interviewet ikke længere så relevante. Vi spurgte dog alligevel fysioterapeuten om de ting, vi mente var vigtige, og fik tilmed også borgernes mening om sagen, hvilket var rigtig godt. Efter interviewet fik vi lov til at træne med borgerne i 1 ½ time for at få et indblik i, hvordan denne foregik. Det var rigtig lærerigt at deltage i træningen, vi fik et sugerør i munden, og på den måde følte vi, hvordan det er at have KOL, og hvordan de føler at trække vejret.

Efter interviewet:

Interviewet gik slet ikke som planlagt, og det gik fra at være et semistruktureret interview til at være ustruktureret. Dette slog os lidt ud i starten, men ændringerne blev vendt til vores fordel, da vi fik en god samtale i gang med både borgere og fysioterapeut. Vi fik mange gode input fra borgerne til mange af spørgsmålene, og dette bidrog til, at interviewet kun blev bedre end forventet. Ved at deltage i træningen fik vi samtidig stor respekt for borgerne, da de alle var meget udholdende og aktive.

Kaffepause

I vores hårde arbejde er der også tid til en lille kaffepause!

Analyse af interview med Jeanette

På baggrund af vores spørgsmål som er meget mekaniske iflg. Benner og Wrubel får vi også et mekanisk svar fra hhv. Jeanette og Anja især i starten af interviewet. De går ikke så meget i dybden med, hvordan patienterne har det i forbindelse med deres besøg på urologisk afdeling, men hvordan man behandler det, og hvordan proceduren med patienterne er. Idet at patienten i casen er fiktiv, er det også problematisk for dem at relatere sig til ham. Den mekaniske tilgang ses også i den procedure, at patienterne skal udfylde spørgeskemaer og vandladningsskemaer, inden de møder på afdelingen. Spørgeskemaerne er opstillet med udvalgte spørgsmål sammen med forudbestemte svarmuligheder. På den måde kan patienterne ikke selv komme med eventuelle bemærkninger, men kommer til at passe i en bås sammen med andre tilhørende patienter.

Først senere i interviewet hvor vi begynder at spørge ind til vores problemstilling, begynder det fænomenologiske at komme frem, hvor der bliver snakket om livskvaliteten, hans sociale liv og hans velvære i forbindelse med urininkontinens og KOL. 

Ventetiden på 6 måneder før det prostataskrumpende medicin har sin maksimale effekt, har stor betydning for patienternes oplevelse af tid. Patienternes individuelle oplevelse af tid måles ikke i sekunder, minutter eller timer men den levede tid, mens man venter på medicinens effekt. Det kan derfor føles som længere tid end den egentlige periode. Temporaliteten har derfor en betydning for patienternes mestring af deres situationen, da ventetiden kan føles lang og opgivende. 

  

Arbejdsplan for uge 13

Vi har allerede nu lavet en plan for næste uge. Vi synes det er vigtigt at have struktur over vores arbejde, og derfor har vi valgt at lave en arbejdsplan over næste uge, så vi når så meget som muligt. 

Mandag: 

- Interview med Niels kl. 10.30
- Undervisning på skolen
- Reflektion over interview med Niels
- Skrive dokument omkring lovgivning
- Transkription af interview med Niels
- Interview med med sygeplejerske fra Sæby Sundhedscenter kl. 13:30

Tirsdag: 

- Skrive om temporalitet, mestring, hverdagsliv, samt lave indlæg om dette på bloggen
- Analyse af interview med KOL patient, samt indlæg på bloggen
- Analyse af interview med Niels, samt indlæg på bloggen
- Analyse af interview med sygeplejerske, samt indlæg på blog.
- Lave indlæg om lovgivning på bloggen

Onsdag, torsdag og fredag: 

- Brainstorm af innovative ideer til forbedring af en KOL patients liv
- Analysere innovative ideer
- Udvikle ideer

Litteraturliste

Bøger: 

1. Benner P & Wrubel J. Omsorgens betydning i sygepleje. 1. udgave. Munksgaard Danmark 2008.

2. Hansen B K & Schmidt R D. Mobilitet og immobilitet. I: Suhr L. & Winther B, editor. Basisbog I sygepleje – krop og velvære. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, 2011.

3. Jørgensen B B. Forskning og hverdagsliv. In: Lihme B, editor. Social kritik. Kbh: Selskabet til fremme af Social Debat; 2001 nr. 73.

4. Kvale S. Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Kbh.: Hans Reitzels forlag, 1997.

5. Lenau Henriksen B. Livskvalitet - en udfordring. 2. udgave. Gads forlag 2007. 

6. Lomborg K. Krop og velvære. I: Suhr L. & Winther B,  editor. Basisbog I sygepleje – krop og velvære. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, 2011. 

7. Malterud K. Kvalitative studier om forebyggelse. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, & Jensen B B, editor. Forebyggende sundhedsarbejde. Kbh: Munksgaard Danmark, 2009. 

8. Trost J & Jeremiassen L. Interview i praksis. 1. udgave. Hans Reitzels forlag 2010. 

9. Venborg A. Sygepleje ved livets afslutning. I: Suhr L & Winther B, editor. Basisbog I sygepleje. Kbh: Munksgaard Danmark, 2011.

10. Viborg A L. Respirationsorganerne. I: Viborg A L & Torup A W, editors. Sygdomslære. Kbh: Munksgaard Danmark, 2013. 

Internetsider: 

11. Biegel R B. Innovationsarkitektens værktøjskasse. Internet. Changepilot.dk, c2009. Cited 2014-03-18. Available from: http://www.changepilot.dk/fileadmin/changepilot/foto/PDFs/Artikel_BrugerdrevetInnovation_juli09.pdf. 

12. Patientvejledning i RIK. Internet. Ddrp.dk. Cited 2014-03-18. Available from: http://www.ddrp.dk/rik.htm.

13. Nordling J, Hansen-Nord G & Klamer F. Benign Prostatahyperplasi. Internet. Sundhed.dk. c2009. Updated 2013-08-06. Cited 2014-03-11.  Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mandlige-koensorganer/tilstande-og-sygdomme/prostata/benign-prostatahyperplasi/. 

14. Nordling J. Prostata, godartet forstørrelse. Internet. Sundhed.dk. c2013. Updated 2013-03-22. Cited 2014-03-14. Available from: http://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/maend/sygdomme/prostata/prostata-godartet-forstoerrelse/.

15. Mikines K. Godartet forstørrelse af prostata. Internet. Netdoktor.dk. c2009. Updated 2009-09-25. Cited 2014-03-11. Available from:  http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/prostata.htm. 

16. Freusing E. Hvor hyppig er KOL?. Internet. Lunge.dk. c2013. Updated 2013-12-03. Cited 2014-03-11 Available from: https://www.lunge.dk/hvor-hyppig-er-kol. 

17. Frausing E. Vejrtrækningsteknik. Internet. Lunge.dk. c2012. Updated 2013-06-27. Cited 2014-03-26. Available from: https://www.lunge.dk/vejrtraekningsteknik. 

18. Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Sundhedsloven. Retsinformation.dk. c2010. Updated 2010-07-13. Cited 2014-03-30. Available from:  https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K1 


19. Frederikshavn Kommune. Sundhedspolitik 2013-2016. c2013. Cited 2014-03-30. Available from: http://frederikshavn.dk/Documents/center_for_sundhed_og_aeldre/Sundhedspolitik%20-%201.%20udkast.pdf