Temporalitet

Hvert menneske er påvirket af fortid, nutid og tanker om fremtiden, hvilket kaldes temporalitet. Dette begreb definerer Patricia Benner og Judith Wrubel som et udtryk for, at man i nutiden træffer valg i kraft af ens erfaringer fra fortiden og forventningerne til fremtiden. Tiden skaber en fortælling. En alvorlig sygdom kan få personen til at tage sin fortid og fremtid op til overvejelse, hvorved fortiden fortolkes i lys af sygdommen. Når man bliver ramt af en sygdom, opstår der et brud på ens temporalitet. Man mister pludselig de normale funktioner, som er dannet i ens fortid, og samtidig vil det vise sig, at sygdommen påvirker fremtiden. På grund af den kroniske sygdom såsom KOL, begynder man at se anderledes på fortiden. Da man f.eks. fortryder, at man har været ryger. Personens nutid er eksempelvis ændret i den forstand, at dens dagligdag bliver præget af symptomer fra KOL, som begrænser personen i forhold til tidligere. For at håndtere den nye situation er personen nødt til at reflektere, tolke og tilegne sig nye færdigheder. Temporalitet opleves ikke i det abstrakte. Den er specifik og dannet af det, der er sket tidligere, samt af det der forventes. (1, p. 88-89)