I vores interview med sygeplejerskerne fra sundhedscenteret i Sæby, fik
vi et indblik i deres forståelse for KOL borgernes begrænsninger. De var
fænomenologiske i deres udtale om KOL borgerne, hvor de tænkte på hele
mennesket og deres liv, men når de begyndte at tale om borgernes forløb i
sundhedscenteret blev det meget naturvidenskabeligt, og det lød som om,
at borgerne var et nummer i rækken. Derudover undrede vi os meget over, hvor
firkantet sådan et patientforløb ser ud. For når man har med mennesker at gøre, og kender deres forskelligheder, kan man så udpensle et forløb på den måde?
Nogle patienter har måske behov for det ene, mens andre har behov for noget andet. Noget der var rigtig fint var, at de var klar over borgernes manglende
ressourcer, og de havde derfor mulighed for at lave nogle samtaler i borgernes
eget hjem, men dette sker kun i nogle undtagelser.
Man kan tydeligt se begrebet autenticitet. At det gode liv er det liv,
som den enkelte selv har valgt. Sygeplejerskerne gik nemlig meget op i
rygestop, fordi de ved, hvad der fysiologisk er bedst for borgerne, og hvad der
kan skabe en exacerbation, men de nævnte ikke, om det var borgernes ønske at
stoppe med at ryge, eller om det var sygeplejerskernes behov. Svend Andersen som
har skrevet bogen ”Som dig selv” fra
1993 siger følgende: ”Menneskets frihed til at træffe valg og udforme sit liv
er grundlaget for dets værdighed”. Det er derfor vigtigt, at man tænker på,
hvad borgerne ønsker, og ikke kun på hvad man selv ved,
der er bedst. (1, p. 64-81. 9)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar