Reflektion over interview med fysioterapeut

Før interview:

Vi har valgt at interviewe en fysioterapeut som har med træning af KOL patienter at gøre. Grunden til at vi gerne vil interviewe en fysioterapeut var for at høre mere om, hvordan træningen med KOL patienter foregår, og hvorfor det er så vigtigt. Vi håbede også at få mere at vide omkring det tværfaglige samarbejde imellem fysioterapeuterne i sundhedscentret, sygehuset, egen læge og hjemmesygeplejersken.

Vi startede i fællesskab med at skrive en masse spørgsmål ned, som vi godt kunne tænke os at få svar på. Vi sorterede nogle af spørgsmålene fra, og snakkede om dem alle. Derved fik vi mere struktur over spørgsmålene, og de kom til at være følgende:

Hvordan ser et generelt patientforløb ud?

Hvordan ser træningen ud for en KOL patient?

Hvilke problemstillinger er der i forhold til træning med en KOL patient?

Hvordan samarbejder i med primær- og sekundær sektoren?

Hvordan følger i op på patienter, når de er færdige med det rehabiliterende forløb?

Hvilken effekt har træning for KOL patienters fysiske krop?

Kan i se, at KOL patienterne får noget ud af træningen?

Hvordan kan i se det?

Hvilke tilbud har i til dem bagefter?

Vi har valgt at lave et semistruktureret interview, da der ved denne form for interview vil være forholdsvis åbne rammer, og det åbner op for en samtale baseret to-vejs kommunikation. Vi har valgt, at interviewet skulle foregå i sundhedscentret. På den måde kan vi se rammerne for KOL patienternes træning, og vi håber ligeledes på at kunne være med i træningen, og på den måde få et indblik i træningen, og prøve den på egen krop.

Under interviewet:

Vi ankom til sundhedscentret og fulgtes med fysioterapeuten til træningscentret, hvor der ville komme 4 borgere med KOL og træne sammen med os. Inden interviewet havde vi regnet med et interview med fysioterapeuten om ovenstående spørgsmål, men dette blev ikke helt som forventet. Fysioterapeuten inddragede nemlig borgerne i vores interview, og på den måde var nogle af vores spørgsmål til interviewet ikke længere så relevante. Vi spurgte dog alligevel fysioterapeuten om de ting, vi mente var vigtige, og fik tilmed også borgernes mening om sagen, hvilket var rigtig godt. Efter interviewet fik vi lov til at træne med borgerne i 1 ½ time for at få et indblik i, hvordan denne foregik. Det var rigtig lærerigt at deltage i træningen, vi fik et sugerør i munden, og på den måde følte vi, hvordan det er at have KOL, og hvordan de føler at trække vejret.

Efter interviewet:

Interviewet gik slet ikke som planlagt, og det gik fra at være et semistruktureret interview til at være ustruktureret. Dette slog os lidt ud i starten, men ændringerne blev vendt til vores fordel, da vi fik en god samtale i gang med både borgere og fysioterapeut. Vi fik mange gode input fra borgerne til mange af spørgsmålene, og dette bidrog til, at interviewet kun blev bedre end forventet. Ved at deltage i træningen fik vi samtidig stor respekt for borgerne, da de alle var meget udholdende og aktive.