Analyse af interview med Jeanette

På baggrund af vores spørgsmål som er meget mekaniske iflg. Benner og Wrubel får vi også et mekanisk svar fra hhv. Jeanette og Anja især i starten af interviewet. De går ikke så meget i dybden med, hvordan patienterne har det i forbindelse med deres besøg på urologisk afdeling, men hvordan man behandler det, og hvordan proceduren med patienterne er. Idet at patienten i casen er fiktiv, er det også problematisk for dem at relatere sig til ham. Den mekaniske tilgang ses også i den procedure, at patienterne skal udfylde spørgeskemaer og vandladningsskemaer, inden de møder på afdelingen. Spørgeskemaerne er opstillet med udvalgte spørgsmål sammen med forudbestemte svarmuligheder. På den måde kan patienterne ikke selv komme med eventuelle bemærkninger, men kommer til at passe i en bås sammen med andre tilhørende patienter.

Først senere i interviewet hvor vi begynder at spørge ind til vores problemstilling, begynder det fænomenologiske at komme frem, hvor der bliver snakket om livskvaliteten, hans sociale liv og hans velvære i forbindelse med urininkontinens og KOL. 

Ventetiden på 6 måneder før det prostataskrumpende medicin har sin maksimale effekt, har stor betydning for patienternes oplevelse af tid. Patienternes individuelle oplevelse af tid måles ikke i sekunder, minutter eller timer men den levede tid, mens man venter på medicinens effekt. Det kan derfor føles som længere tid end den egentlige periode. Temporaliteten har derfor en betydning for patienternes mestring af deres situationen, da ventetiden kan føles lang og opgivende.