Hverdagsliv

I følge teoretikeren Birte Bech-Jørgensen kan begrebet hverdagslivet ikke defineres, og er mere kompleks, end man umiddelbart tror. Hverdagslivet består af, vaner og rutiner som er med til at strukturere hverdagen, gøre den overskuelig og sikker. Selvom hverdagslivet er struktureret af vaner og rutiner, er der ingen dage, der er ens. Vi er som personer selv med til at forme hverdagen, men vi kan også tilpasse os de forudsigelige ændringer, som det foranderlige hverdagsliv byder på. Hvis man kigger tilbage, hvordan hverdagslivet igennem tiderne har ændret sig, ser man også, hvordan vi som mennesker har lært at tilpasse os, og blive en del af det moderne samfund. Hverdagslivet påvirkes af samfundet, arbejslivet, familieliv, politik og religion, der er med til at forme vores vaner og rutiner for at kunne overskue og strukturere vores liv.

Birte Bech-Jørgensen mener, at man kan analysere hverdagslivet, ved at kigge på de betingelser det enkelte individ har og håndteringen af dem. Mennesket ser sig selv som individuelle individer, hvis livsfølelse afspejles af de valg, han eller hun træffer.

 
Det menes også, at folk kun kan forståes gennem deres relationer til andre, hvordan de oplever deres mellemmenneskelige relationer, og hvordan de håndterer samfundets begrænsninger. Hverdagen har sine selvfølgeligheder, selvom der kan forekomme urolige ændringer, som påvirker hverdagslivet og fremtiden.

Det kan bringe usikkerhed i hverdagslivet til en KOL patient, når der skabes begrænsninger, der gør, at deres sikre hverdag med vaner og rutiner ikke længere er tilstrækkelige. Det er disse vaner og rutiner, der tidligere har hjulpet patienten med at kunne mestre hverdagslivet betingelser.
En patient med KOL kan have behov for hjælp til fx at klare opgaver i hjemmet, der tidligere har været muligt for dem. De må være kreative og mobilisere deres ressourcer, for at klare sig igennem den ændrende livsbane.

Det kan være arbejdslivet, der ikke kan klares som før, da patienten ikke længere kan holde til en lang arbejdsdag, eller det kan være det sociale, hvor patienten ikke længere er i stand til at varetage eventuelle fritidsaktiviteter eller andre sociale gøremål.
Det er fra person til person forskelligt, hvilke nye problemstillinger deres hverdag indebærer, men fælles for deres fremtid er, at den formes efter hvordan de tilpasser sig de nye betingelser. (3, p. 11-16)