Livskvalitet

Vores patient lider ikke blot af en kronisk fysisk sygdom, men er også påvirket psykisk af hans liv med KOL. Dette påvirker hans hverdag, og dermed også hans livskvalitet. Men hvad er livskvalitet egentlig?

Der er mange psykologer og andre fagpersoner, som igennem tiden har prøvet at formulere en definition på livskvalitet, men også meget forskellige definitioner. En af de bredeste og mest rummelige definitioner på livskvalitet er beskrevet af psykolog Madis Kajandi. Han har lavet en model, hvorfra hans definition på livskvalitetsbegreb er beskrevet.

Ydre levekår er beskrevet som de ressourcer og midler, der er en del af de elementer, der skal være til for at opnå livskvalitet. Livskvalitet er afhængig af en vis form for økonomisk sikkerhed, og ethvert menneske har brug for en vis økonomisk sikkerhed for overhovedet at overleve. Det er blandt andet vigtigt for en familie, at familielivet rammes ind i et ordentligt hjem for at opnå tryghed og livskvalitet, og disse forhold er påvirket af familiens arbejdssituation og familiens økonomiske situation. Madis mener derfor, at de ydre livsvilkår og den materielle side af livet er medbestemmende for menneskets oplevelse af livskvalitet.

Interpersonelle relationer er vigtigt for menneskets opfattelse af sig selv, og for langt de fleste er fællesskab og samvær med andre mennesker en forudsætning for livskvalitet. Mennesket er grundlæggende et relationelt væsen, og derfor er det et instinkt at være social med andre mennesker. Ifølge Madis er de vigtigste værdipersoner i et menneskes liv venner, forældre, egne børn, og partner/ægtefælle. Dog mener han også, at en række andre mennesker har stor betydning for livskvalitet, nemlig naboer, kollegaer eller andre fra nærmiljøet.

Til sidst mener Madis, at også de indre psykologiske forhold i samspil med de ovenstående, har stor betydning for livskvalitet. Denne dimension handler om menneskets personlige oplevelse af livet, og er derfor en subjektiv side af begrebet. Her spiller faktorer så som livsbaggrund, hverdagsbevidsthed, selvforståelse og forventninger til fremtiden, ind for opfattelsen af livskvalitet. Denne dimension udtrykker sig i menneskets oplevelse af energi, selvvirkeliggørelse, engagement, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, glæde, og andre følelsesoplevelser, som alle har betydning for opfattelsen af livskvalitet og mening med livet.

En anden psykolog og samfundsforsker som også har foretaget en værdimæssig bestemmelse af livskvalitet, er nordmanden Siri Næss. Siri Næss mener, at livskvalitet er det samme som at have det godt, og at et menneske der har det godt har livskvalitet, hvis det er aktivt, har samhørighed, selvfølelse og en grundstemning af glæde. Siri Næss har uddybet disse hovedpunktet og mener, at en person har højere livskvalitet i jo højere grad mennesket:

• Er aktiv. Med det mener Siri Næss, at personen har livslyst, interesserer og engagerer sig for noget, der opleves som meningsfuldt, har energi, overskud til at føre interesser ud i livet, ikke føler sig træt og udslidt, og er selvrealiserende.

• Har gode mellemmenneskelige forhold. Med det mener Siri Næss, at personen har et nært, varmt og gensidigt forhold til mindst ét andet menneske. Derudover skal personen have kontakt, venskab og loyalitet,  samt har fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til en gruppe.

• Har selvfølelse. Her mener Siri Næss, at man har selvsikkerhed, følelse af at mestre, føler sig godt som menneske, sikker på egne evner og dygtighed, følelse af at være nyttig, tilfreds med egen indsats, acceptere sig selv, lever op til egne normer, samt har fravær af skyld og skamfølelse

• Har en grundstemning af glæde. Her mener Siri Næss ,at det er vigtigt med en rig og intens oplevelse af skønhed, at man har indsigt i eller en samhørighedsfølelse med naturen, er åben og modtagelig og ikke lukket overfor den ydre verden, lyst og velvære, at livet er rigt og givende, samt fraværd af tomhedsfølelse, nedtrykthed, ubehag og smerte.

Generelt handler Siri Næss’ opfattelse af livskvalitet, om det enkelte menneskes egne oplevelser og fortolkninger af livet, og derfor er det enkelte menneske selv ansvarlig for egen livskvalitet. (5)