Reflektion over interview med KOL patient

Før interviewet:

Vi har valgt at interviewe en borger, som lider af svær KOL. Det vi gerne vil komme frem til igennem dette interview er at få en forståelse for, hvordan borgeren oplever sin hverdag, kontakten med sundhedsvæsenet, og hvad de forbinder med livskvalitet i hverdagen.

Vi startede med i fællesskab at skrive en hel masse spørgsmål ned om alt, hvad vi godt kunne tænke os at vide. Derefter snakkede vi frem og tilbage omkring hvert spørgsmål, og fik også sorteret nogle fra igen. Det gjorde, at vi fik lidt mere struktur over interviewguiden. Her er de spørgsmål, vi fandt frem til:

Hvor længe har du haft KOL?

Hvor svær grad?

Hvad fik dig til at gå til lægen til at starte med? Symptomer?

Hvilke tilbud fik du efter din diagnose?

Er du blevet tilknyttet lungeambulatoriet?

Ja – Hvor tit er du afsted? Hvordan foregår undersøgelserne?

Nej – Hvilke andre tilbud har du så fået?

Ryger du/er tidligere ryger? Hvor længe?

Hvad har du arbejdet med?

Har andre/er der andre i din familie, der har KOL?

Hvordan føler du, at din familie har det med din sygdom?

Har du nogen bekymringer angående sygdommen?

Hvilke senkomplikationer du har i forbindelse med KOL? Hvis de har nogle. 

Er du blevet tilbudt at deltage i et projekt med telemedicin? 

Ja – Hvorfor har du sagt nej?

Nej – Forklare konceptet og spørg om deres mening.

Hvilke forhindringer møder du i hverdagen i forbindelse med din sygdom?

Har du nogen ideer til hvordan din hverdag kan blive nemmere?

  

At interviewe borgeren om, hvordan hun oplever tingene, er et kvalitativt interview, og det giver os derfor bedre mulighed for at gå i dybden med mange af spørgsmålene. Vores taktik er at starte ud med korte spørgsmål, som kræver korte konkrete svar. Dette vil vi gøre for at få borgeren til at åbne lidt op, og føle sig afslappet og samtidig få en god forståelse af, hvad det handler om.

Vi har valgt at lave et semistruktureret interview, da der ved denne form for interview vil være forholdsvis åbne rammer, og det åbner op for en samtale baseret to-vejs kommunikation.

Vi har valgt at interviewe borgeren i hendes eget hjem, da vi gerne vil have hende til at føle sig så afslappet som muligt, og samtidig har hun også mulighed for at vise os nogle ting i hjemmet (billeder, hjælpemidler og andet). Vi kan derudover observere hende i vante omgivelser. Vi aftalte i gruppen, at det kun var 3 af os, der skulle ud, og udføre dette interview, da vi mener, at det ville virke lidt voldsomt for borgeren, hvis vi mødte 6 personer op.

Under interviewet:

Snakken kom ret hurtigt i gang, inden vi overhovedet var startet på interviewet, og dette medførte, at der slet ikke var system og struktur over spørgsmålenes rækkefølge. Borgeren var meget interesseret i at fortælle, og det gjorde, at ”hovedintervieweren” blot indførte nogle spørgsmål undervejs i samtalen, hvor det nu lige passede ind. Der var en meget afslappet stemning, og borgens kropssprog afspejlede, at hun følte sig tryg og afslappet. Det blev et rigtig godt interview, selvom vores interviewguide ikke blev brugt rigtig. Vi fik et godt indblik i hendes hverdag og fik en god forståelse for, hvilke forhindringer hun har i hverdagen, og hvad ordet livskvalitet betyder for hende.

Vi tænkte meget over, hvor vi placerede os henne i forhold til borgeren, sådan at hovedintervieweren sad overfor, således at man kunne opnå god øjenkontakt og udvise interesse for det, hun fortalte igennem kropssproget. Vi gik alle op i at være aktivt lyttende ved at nikke, sige ja og nej og ved at gentage enkelte ting, som hun nævnte.

Efter interviewet:

Det at der ikke rigtig var noget struktur over interviewet, har gjort det meget svært at transskribere efterfølgende. Vi vil helt sikkert tænke mere over at starte interviewet på en mere hensigtsmæssig måde til næste gang. Vi vil forsøge at lave emner på vores interviewguide og så kun få spørgsmål under dem, således at der er mulighed for at stille spørgsmål til det borgeren selv siger, men indenfor et givent emne.