Vores problemstilling

Vi har en mandlig patient på 79 år, som har svær KOL, urinretention og gentagende haft tilfælde af behandlingskrævende cystitter.

Han har været til udredning for hans LUTS på urologisk afdeling i Frederikshavn, hvor man har fundet ud af, at han har en benign prostatahyperplasi, som han nu er i medicinsk behandling for. Han vejledes i ren intermitterende kateterisation. Det vurderes, at dette skal foregå med støtte fra sygeplejerske fra primær sektor 2 gange dagligt. Derudover vejledes han til at drikke sufficient i løbet af dagen, hvilket vil sige 1,5-2 liter.

Problemerne er gradvist tiltaget. KOL er forværret gennem årene og miktionen er blevet tiltagende besværlig, særligt gennem det seneste år. De hyppige recidiverende cystitter, har betydet at han har været i behandling med antibiotika flere gange. Han er nu meget fatigue og afkræftet som følge af disse problemer. Han har ikke overskud til at træne i forhold til sin KOL, til at spise og drikke sufficient og forlade hjemmet.

Miktionsproblemerne forværrer KOL og omvendt. Han har behov for at gå på toilettet hver time, og dette er meget anstrengende for ham, og det tærer på hans kræfter og hans lungefunktion. På grund af afbrudt nattesøvn er han ligeledes fatigue. For at reducere antallet af toiletbesøg, drikker han insufficient, hvilket heller ikke er godt for hans helbred. Hans fatigue medfører også, at han ikke har så stor appetit, og overskud til social og fysisk aktivitet. Det at han ikke bevæger sig nok og drikker og spiser insifficient, vil føre til en forværring af hans KOL, som kan føre til indlæggelser og øget risiko for pneumoni.

Derfor vil i vores projektarbejde have fokus på måder, hvorpå man kan forbedre hans livskvalitet.